Ellie

Ellie bor hos Birthe Bisbjerg i Hundested

tarrawangas ellie fSundhed
Ellie er røntgenfotograferet med flg. resultat:
Hofter (HD): A og A = A
Albuer (AD): 0 og 0 = 0 


Ellie 1 år og 3 måneder - november 2020 - Birthe
Jeg fortryder så meget at jeg ikke købte en lotto sidst i juli i år – for så var jeg da blevet millionær, så heldig jeg var på det tidspunkt.

Jeg har altid elsket at have to hunde, da jeg oplever at de har utroligt meget glæde af hinanden.
Siden min elskede Dui (Coc-Free’s Shadow) døde meget pludseligt i juli 2018, har jeg kigget efter en voksen kelpietæve til omplacering – uden at kunne finde en.
Grunden til at det skulle være en voksen tæve, var p.g.a. min hanhund, Jackson (Skovfarmens Red Reddington) som abolut ikke bryder sig om andre hanner eller hvalpe.
Damer finder han til gengæld helt ok!

Jeg var faktisk begyndt at opgive håbet og kigge efter andre racer, men så – den sidste week end i min sommerferie – kom opslaget.
Maria Dale skrev i kelpiegruppen på Face Book, at hun havde to kelpietæver, mor og datter, som hun ikke havde tid nok til, så hun ønskede et nyt hjem til dem, helst sammen.
Jeg tror der gik 10 minutter, efter hun havde slået det op, så havde hun mig i tlf. Vi fik en god snak, jeg fik præsenteret mig og hvad jeg laver med mine hunde og jeg hørte lidt om de to damer. Hvis det skulle være, skulle det så være den unge, da den ældste ikke synes, det er så fedt at lege med fremmede. Maria sagde dog at hun selvfølgeligt helst ville have dem afsted sammen, hvilket jeg havde fuld forståelse for, men jeg vil ikke have tre hunde, så jeg regnede egentligt ikke med at høre mere fra hende.
Næste morgen ringede min tlf. Det var Maria. Hun havde taget referencer på mig aftenen før og ville gerne mødes med os.
Mødet blev arrangeret samme dag og det blev aftalt at Maria kom til Hundested, så hun kunne se, hvad jeg havde at tilbyde.
Vi lod hundene hilse på hinanden på neutral grund, på vore træningsplads i Hundested. Ellie, som den lille hedder, var noget loren ved den store, fremmede og påtrængende hanhund, så hun søgte tilflugt i klapvognen, hvor hun faktisk tilbragte en del tid.
Hun tøede dog lidt mere op, da hendes mor, Cheetah, blev lukket ud også og da vi kom hjem til mig, blev hun lidt mere fri.
Maria må have været tilfreds med, hvad hun så for det blev aftalt at jeg skulle overtage Ellie, når jeg kunne få fri til det.
Det betød så at jeg mødte dagen efter på arbejde, første dag efter min sommerferie – og bad om ferie!
Det kunne lade sig gøre at få ferie fra sidst i august, så aftalen blev at vi skulle hente Ellie d. 29/8.


Det var svært at få tiden til at gå den næste måned, men endeligt blev det dagen.
Vi hentede Ellie uden videre dikkedarer, hun gik glad med os og hoppede ind i bilen. Jeg var forberedt på en lille hund, der ville være utryg ved Jackson, forvirret og rastløs over en så stor ændring i sit liv. Jeg mente endda at vi ikke skulle lade hende gå ud i haven uden opsyn – tænk, hvis hun prøvede at springe over hegnet for at komme hjem!?

Jeg blev gjort fuldstændigt til skamme!
Ellie var ikke det mindste utryg eller forvirret. Hun virkede som om hun altid havde boet her og Jackson fik kam til sit hår fra første færd. De har, fra dag 1, leget så fint sammen og Ellie kan ind i mellem være en hidsig kælling overfor Jackson – som bare bøjer af.
Vi gik i gang med træningen med det samme – og det gik over alt forventning. Ellie havde virkeligt gode takter i forhold til personeftersøgning, så jeg var glad.
Jeg oplevede dog at hun, fra den ene dag til den anden, pludseligt fik modvilje mod at gå hen til fremmede, hvilket jo er en virkelig stor udfordring for en eftersøgningshund!
Jeg forsøgte at analysere mig frem til, hvad der var sket, som kunne medføre denne pludselige modstand. Jeg ringede til Maria for at høre om hun vidste om der var sket noget i Ellies liv hos hende, der kunne lede mig på sporet af forklaringen. Jeg kunne ikke finde noget.
En uge efter kom Ellie så i løbetid og efter et par uger, forsvandt hendes modvilje så igen – sikke en lettelse!
Hun søger stadigt mig under en eftersøgning, vil meget gerne arbejde, er let at dirigere og vil meget gerne finde, men når hun så har fået et stykke pølse, er hun skredet igen, hvis ikke figuranten arbejder hårdt for at få hende til at blive indtil jeg kommer frem – og det gør de så.
Jeg synes dog at hun gør det godt og det hjælper lige så langsomt på det,
Ellie er en madhund og er ikke så vild med bidepølser. Jeg træner meget med hende og der ryger mange pølsestykker ned – hvilket kan ses på sidebenene. Det arbejder vi så også på.

Jeg er så utroligt glad for og taknemmelig over, at jeg fik lov til at overtage Ellie.
Tænk, at man kan være så heldig at få lige det man ønsker sig – og så er det ikke engang en problemhund, som omplaceringshunde jo ofte kan være.

Jeg skulle have købt en lotto den dag!

Ellie 1 år
Ellie er en 1-årig tæve med masser af glæde og energi. Hun elsker at træne, løbe stærkt og lege generelt.
Hun er glad for alle mennesker, børn og alle slags hunde.
Hun er utrolig køn, og et rigtigt puttedyr, hun elsker at ligge i sofaen, helst helt op ad én og blive nusset. Hun leger meget med vores 2 børn på 1 og 5 år, og er altid med på den værste. Men den bedste i hendes verden er sin mor Cheetah. Hun elsker at lege med hende, drille hende, bide hende lidt i ørerne, når hun ikke gider, og stjæler gerne hendes legetøj, hvilket hun næsten altid kommer afsted med.
Hun har gået på hvalpehold i DcH Helsingør, hun har trænet nosework, dog ikke på lavendel endnu, men finder hver en godbid man gemmer, både oppe og nede. Og så har hun gået til agility i ca. 3 mdr., og skal fortsætte igen efter sommerferien. Det elsker hun også. Hun har så meget fart på, at jeg slet ikke kan følge med på banen.
Hun er den fedeste træningsmakker, og det ærgrer mig, at det ikke er mig, der skal føre hende frem i livet, for jeg tror, at hun kan komme virkelig langt lige meget hvilken træningsform man vælger. Mange kelpier kan godt blive en anelse trykket, hvis føreren bliver irriteret, men det gør hun ikke. Hun tager alting i stiv arm.
Ellie har aldrig prøvet at være helt alene hjemme, da hun altid er sammen med sin mor, men når hun er det, og der absolut ingen problemer, hun hverken gør eller ødelægger ting, man skal dog ikke lade spiselige ting stående fremme på køkken bordet, så kan hun godt finde på at stjæle det, men det har hun nok fra sin mor.
Vi har en bamse hængende i en elastiksnor i loftet, og det absolut hendes ynglings legetøj. Så hvis hun har lidt energi, hun skal af med, angriber hun bamsen, og leger med den i stedet for at ødelægge ting.
12 uger
Ellie er en frisk pige, der er fuld af energi og ballade. Hun elsker at stjæle Mathæus' (på 7 mdr) legetøj, til gengæld er han den eneste, hun ikke bider i. Hun slikker ham kun kærligt, eller for at finde rester fra frokosten.

Når Marius på 4 år er her, er Ellie dér, hvor Marius er. Hun leger med ham og sover helst ovenpå ham eller helt op ad ham både om natten og om dagen.
Ellie træner på hvalpehold i DcH Helsingør, hvor hun er meget fokuseret og dygtig, selvom der er andre hunde. Hun elsker at træne med sin far Øystein. Hun bliver trænet i lydighed, spor og Nose Work. Hun er virkelig god til at bruge sin lille næse, og det er stort set det eneste, der kan få hende til at sove.
Hun er begyndt at synes om at gå tur, hvor hun selv har valgt at ligge under barnevognen, når hun er træt. Til gengæld elsker hun også at spæne i kelpie fart ud over markerne med sin mor Cheetah. De to leger også konstant hjemme i stuen og haven. Ellie synes godt om alle mennesker og hunde.

E-kuldet

2020Udstilling9. feb...