Hvalpe 2019

10. september: 6 uger gamle - se hvad vi kan!
Hvalpene er blevet rigtig glade for at være udenfor, nu hvor de har fået en indhegning på græsplænen ved siden af hvalpegården på terrassen. Men 2 dage med regn i går og i dag har været hårde for dem (og for mig). De kan fint tage, at jorden er våd, men regn - det kan de godt nok ikke lide. Men en hel dag indenfor - hold da op, det var en lang dag. Hvalpene syntes også, det var træls, men de tog det nu det meget pænt.
Hvalpene er blevet rigtig gode til at lege med deres legetøj - ikke mindst hvis flere kan dele :-)
 

3. september: hvalpene er 5 uger gamle
5 uger - er der noget vi ikke kan? Ja det er der nok, men de kan godt nok mange ting nu hvalpene. De spiser mere og mere mad serveret af mig og deres mor er ikke just lykkelig for at uddele mælk. Der er mange, de er vilde og der har munde fuld af tænder.

Tjek det lille galleri her med portrætter af de 5 uger gamle hvalpe. Her er flyveører i forskellige stadier og supersøde hvalpefjæs.


1. september: nu går det løs med legetøj
Hvalpene er snart 5 uger gamle og nu er de rigtig begyndt at lege med deres legetøj. Her i eftermiddag, da de havde taget en ordentlig middagslur, var de allesammen i gang med at lege med de forskellige tøjdyr og andre sjove ting. Fleecetov hængt op i en elastik er også ved at være populært.
Se de søde billeder herunder - hvalpene er virkelig nuttede nu :-)
 

27. august: 4 uger gamle
4 uger og en flok glade og skønne hvalpe. De har været udenfor i den lille hvalpegård i et par dage nu og de spiser selv dejlig blendet mad. Vi har allerede haft besøg af flere forskellige både voksne og børn og hvalpene er blevet krammet og kløet på maverne. 
 

24. august: nu kan hvalpene spise selv - og de gør det gerne :-)
Hvalpene har lært at spise selv på rekordtid. De sviner ikke så meget som andre før dem, meen man kan godt fornemme, når der er blevet spist mad.
Alle hvalpe stortrives og de leger rigtig meget med hinanden nu. De kan gø, pibe, knurre, skrige og lave andre rigtige hundelyde. Jeg tror, de synes, det er spændende med alle de lyde de selv kan frembringe.
Der har været flere gæster på besøg allerede og hvalpene er ved at blive rigtig gode til at kramme. 


20. august: 3 uger gamle
tarrawangas e 3uger 
   
Nu kan hvalpene snart fylde en kurv ud, så store er de blevet.
Ja det går bare så stærkt med sådan nogle hvalpe. Se selv videoen her, hvor meget de allerede kan nu. 
   

15. august - nu med øjne
Se nu her, hvor søde hvalpene ser ud, når de har fået åbnet øjnene. De kan endnu ikke se, men det kommer snart.
De elsker deres mor, især når hun er sød og giver mælk til alle. Cheetah synes, at hvalpene er store nu, så nu vil hun helst sidde op og give mælk.
 

13. august: 2 uger gamle
2 uger gamle, øjnene er begyndt at åbne sig og hvalpene kan futte rundt i kassen i ret god fart. Ind i mellem kan man se luft mellem maven og tæppet, så de får flere og flere kræfter.
De er også mere vågne. De sover ikke med det samme, når de har spist, men er vågne lidt.
Pigerne er orange, gul, brun og lilla. Drengene er sort, blå, grøn og grå.
  

6.august: en uge gamle

Nu er hvalpene blevet en hel uge gamle - de kan spise og sove til den helt store guldmedalje. Cheetah er bare sådan en god mor, hun er i kassen næsten hele tiden og fodrer de små og passer dem efter alle kunstens regler.
 
31. juli: Så blev hvalpene født!
8 skønne livlige hvalpe er blevet født mellem kl. 01.43 og 08.25. En lang nat og hårdt arbejde for Cheetah, men når resultatet er så fint, så er det det hele værd. 4 tæver og 4 hanner blev det til.
Cheetah er sådan en god mor, hun har klaret alt til perfektion. Dog måtte dyrlægen lige ind over at få den første (store) hvalp født, men derfra har hun klaret alt selv. Hun er så glad for sine hvalpe og de spiser bare hele tiden. Så de skal nok blive til noget :-)
3 hanner er endnu ikke reserveret, så henvend dig endelig, hvis du er interesseret :-)
- kontakt 
tarrawangas cheetah 8hvalpe
26. juli:
Cheetah er blevet røntgenfotograferet i dag og det viser sig, at der er 8 hvalpe i den store mave. Cheetah har nu taget 5,5 kg på og hun synes, det er rigtig træls med varmen.
Cheetah 1ugefoerll

19. juli: 
Cheetah er blevet rigtig tyk og stor. Hun har taget næsten 4 kg på og der er stadig 14 dage tilbage til forventet fødsel. Det bliver godt nok spændende at se, hvor mange hvalpe der er :-)
Cheetah er glad og frisk, men ikke mere så begejstret for at løbe stærkt.
cheetah 14dage
28. juni:
Cheetah er blevet scannet og der er HVALPE :-). Mindst 4 siger dyrlægen, men der er sikkert flere.
Så nu er det bare at vente til de første dage i august, hvor fødslen forventes.
31. maj: Tarrawangas Cheetah og Meabbies Brasse er blevet parret, så nu er det bare at vente. Om alt går vel, så bliver der født et kuld skønne hvalpe på kennel Tarrawangas i de første dage af august. Hvalpene vil være 8 uger sidst i september måned.

Læs mere om hvalpeliv på kennel Tarrawangas her
Moderen
Cheetah er en glad og venlig hund, som fungerer godt både som familiehund og træningskammerat.
Hun har en fin mentaltest, som er taget i Sverige og hun er generelt en fin hund.
Cheetah er nu 3½ år gammel og hun er sund og rask. Hun er røntgenfotograferet HD = A og AD = 0, dvs. de fineste hofter og albuer. Hun har lige fået ultralydsscannet sit hjerte og der er ingen problemer med det.
Cheetah træner i DcH's A-klasse og skulle egentlig være klar til konkurrence her i 2019, men grundet førerens graviditet og forhåbentlig efterfølgende Cheetahs, så bliver det udskudt til 2020.
Læs meget mere om Cheetah her
Faderen
Meabbies Brasse hedder den udvalgte far. Han er 5½ år gammel og bor i Skurup, Sverige. Han træner både spor og eftersøgning i Eliteklassen samt lydighed i klasse 2. Brasse er udstillet med excellent og cert, så han ser også godt ud :-)
Jeg har mødt Brasse en regnvejrsdag med tung tøsne, hvor han viste noget lydighed, så godt som det kunne blive under de forhold.
Brasse er røntgenfotograferet HD=A og AD=0, dvs de fineste hofter og albuer. Han har også lige fået ultralydsscannet sit hjerte og der er ingen problemer der.
Brasse er en super dejlig hund, glad og venlig, fokuseret når han træner og venlig og omgængelig over for andre hunde.
Læs meget mere om Brasse her
Vil du vide mere
Hvis du er interesseret i at høre mere om kelpier eller måske kunne tænke dig en hvalp, så er du velkommen til at henvende dig.
Skriv til mig her