Ozzy bor hos Lisbeth Kristensen i Kjellerup.
Månedens kelpie - juni 2020
Ozzy er fra Tarrawangas A-kuld, han flyttede til mig 22. december 2012 da han var 1½ år.
Jeg havde en måned tidligere måttet aflive min første hund Baloo en blanding der kun blev 5 år, måtte aflives på grund af slem tarmkræft.
Allerede inden det skete havde jeg været ved at overveje hund nummer 2 og bestemt mig for det skulle være en kelpie, så jeg gav mig til at søge på hvornår der skulle komme hvalpe, og på Annettes hjemmeside for Kennel Tarrawangas stod Ozzy til omplacering. Jeg ringede og allerede samme weekend kørte jeg op for at se ham, og tog ham med hjem.
Ozzy var en hormonforstyrret teenager, der skulle prøve grænser, svarede igen når man bad ham om noget, ville springe på alt og alle, hunde som mennesker. Så rimelig hurtigt bestemte jeg mig for at give ham en kemisk kastration, da jeg var afhængig af at mine forældre kunne passe ham. Det gav rimelig hurtigt ro på og vi kunne begynde at arbejde sammen.
Og hvilken hund at samarbejde med, Ozzy elsker at arbejde. Allerede i 2013 stillede vi i rally ultra-begynder i en DGI-turnering i Midtjylland, som han vandt.
Det viste sig også, at han er ufatteligt god til at genkende mennesker, hvilket også kan være en udfordring, da koncentrationen let ryger. Han har genkendt mange som jeg ikke kender, men som viser sig at være træningskammerater fra hans tid i det Nordjyske inden han kom til mig, og han kan genkende dem selv her 7 år efter.
I 2014 stillede vi i både rally og C-klassen. I begge programmer lå vi som en af de øverste reserver til at komme med til DcH’s DM, det lykkedes desværre ikke, men vi var med som tilskuere.
2015 kom vi med til DcH’s DM i rally første gang og endte med en 19. plads, i 2016 blev det til en 11. plads. Samtidig med rally prøvede vi lidt med B-programmet, men hans fører fik ikke rigtig trænet spor med ham, og så er det lidt svært. Så fokus blev på rally.
2017 var et fantastisk år, i stort set alle konkurrencer var der pokaler med hjem, han blev udtaget til DM som den øverste på listen, og det kulminerede med at vi vandt DcH’s DM i rally.
Jeg regnede med at vi nu skulle have et par år på toppen i rally, men 2018 gik ikke som planlagt.
I de første konkurrencer kunne jeg mærke noget var galt, og i træningssituationer reagerede han ikke som han plejer. Ozzy viser aldrig han er utryg, han begynder i stedet at hoppe, bide i ærmer så det var svært for andre at se.
Men i starten af maj 2018 valgte jeg at få tjekket hans øjne, som desværre viste at han havde mild PRA (nethindesvind). Jeg trak ham øjeblikkeligt fra konkurrencer.
Selv om han blev trukket fra konkurrencer, så får han lov at træne alt det han vil, for en Ozzy, der ikke får lov at træne, er umulig at leve sammen med.
Udover rally startede vi med at dyrke lidt Nose Work, det vil han kunne blive ved med i lang tid, selv om øjnene bliver værre.
I sommeren 2018 blev jeg kontaktet af Brigitta fra Kennel Skovfarmen, hun havde fået tilbudt en 3-årig tæve fra Holland, om jeg havde mod på at få hende hjem i udstationering.
Hurtig tænkning, kontaktede et par hundevenner, og vi blev enige om at det var værd at prøve. Da dyrlægen ikke kunne sige hvor hurtigt/langsomt Ozzy's PRA ville udvikle sig, var det nok bedst med en voksen hund i stedet for en hvalp.
Så Miri kom hjem til os 4 dage senere, og det har vist sig at være rigtig godt til Ozzy. Hun har et mildt temperament, men man skal ikke tage fejl, hvis Ozzy bliver for vild, får et af hans hidsighedsanfald, så løfter hun en læbe og får ham ned på jorden igen. Så han har lært at tænke lidt inden han reagerer.
Selv om Ozzy blev pensionist fra konkurrencer, har han hjulpet til ved dommerprøver i rally, han nyder at få lov at komme ud og vise sig frem.
Siden efteråret 2019 er det som om han er blevet mere tryg ved tingene. Jeg har fået ham øjenlyst 2 gange efter sygdommen blev konstateret og der er ikke sket yderligere udvikling, så jeg tror han har vænnet sig til det stadie, det er på. De eneste ting jeg ved driller ham, er når vi går fra lys til skygge eller omvendt, og når han kommer ind udefra og skal tage trappen, så kan han ikke vurdere de første trin.
I marts 2020 lige inden Corona ramte landet, meldte jeg for sjov til en konkurrence i DKK, hvor vi stillede i ekspert. Han kvitterede med at vinde begge klasser og opnå sin DKK-champion titel.
Jeg har bestemt, at han her i efteråret 2020 bliver meldt til i et par DcH rally konkurrencer, hvor vi skal ud og have det sjovt, er der mindste tegn på at hans PRA bliver værre så trækker jeg ham igen.
Selv om Ozzy snart er en ældre herre på 9 år, så er han et energibundt, en bandit og han skal stadig prøve grænserne indimellem. Men man kan ikke andet end at elske ham.

Tak Annette for at du fik avlet en så fantastisk hund, og mit held at han skulle omplaceres, så han flyttede til mig.
Ozzy
2017 var Lisbeth og Ozzys absolut bedste konkurrencesæson, hvor de vandt den endelige sejr ved DcH's DM i Horsens. Ozzy var sikkerheden selv og slog alle konkurrenter af banen. I det hele taget var det et fantastisk år for de to.
2018 blev desværre ikke lige så godt et år. Efter en lidt famlende start fandt Lisbeth ud af, at Ozzy havde fået PRA, en øjensygdom, der langsomt svækker synet. Lisbeth besluttede derfor med tungt hjerte, at stoppe Ozzys karriere som konkurrencehund. Han træner dog stadig de ting, han har lyst til og hygger med en ny "brugt" kelpie, en tæve Miri, som Lisbeth har fået.
2016
Ozzy har igen haft en god sæson i DcH i rally og blev igen udtaget til DM.
Ozzy deltager i rally åben og championklasse.
2015
Ozzy har trænet og konkurreret i rally i DcH og blev udtaget til DM.
2014
Ozzy træner i DcH Kjellerup i C-klassen og har fået oprykning til B-klassen.

Lisbeth købte Ozzy, da han var omkring 1½ år og hun har brugt rigtig meget tid på, at få ham tilbage på sporet, så han igen
blev den gode kelpie, han var engang.
Jeg tror nok, han var en stor mundfuld til at starte med, men Lisbeth er både stædig og målbevidst. Undervejs i forløbet blev Ozzy kastreret.