Sidste nyt

dutch dynamite dweller dwight  yaqui 5aar
Dutch Dynamite Dweller Dwight & Busligans Yaqui
Nå det hele skal jo ikke være så kedeligt, så her er de nyeste hvalpeplaner for kennel Tarrawangas:
Busligans Yaqui blev den 18. september parret med Dutch Dynamite Dweller Dwight, han er kuldbror til Dutch Dynamite Dweller Dwanko, som vi jo var taget afsted til Amsterdam for at parre med.
Sådan som tingene er gået i år var det næsten også for meget forlangt, hvis planlægningen havde holdt.
Dwanko var ikke rigtig interesseret i det der parringssjov. Han syntes bestemt, at Yaqui var sød og han ville gerne gå tur med hende og holde hende i hånden, men det var jo ikke lige det, vi var kommet efter. Planen var, at Yaqui skulle have været parret den 17. og 18. september, men i stedet måtte vi suse afsted mandag den 18. mod Dortmund og Dwankos kuldbror Dwight, eller Monty som er hans kaldenavn.
Monty var derimod klar og med på det hele, så Yaqui blev parret med ham en gang. Hendes løbetid var lidt i aftagende i løbet af mandagen, så jeg er ikke sikker på, om vi nåede det, men det må jo vise sig.
Monty er 50 cm høj, vejer 20 kg og har den lidt usædvanlige fawn farve. Yaqui har 2 halvsøstre, der er fawn, så det bliver spændende at se, om der kommer en lille fawn imellem de brune.