Sidste nyt

En lille flok Tarrawangas kelpier har været i gang i forårets første konkurrencer. Lidt blandede resultater, men der er positive takter hos alle, så lidt optimering vil garanteret bringe dem alle længere frem :-)

6. marts lokalkonkurrence i Vejle:
Yaqui var til sin første konkurrence med Jørn som fører og det gik simpelthen så fint.
yaqui 6.marts

Sporet var svært, lagt i frost og gået i tø, men Yaqui kæmpede sig igennem uden hjælp og Jørn var rigtig tilfreds med hende. Både eftersøgning og frit søg var nærmest fejlfri fra hundens side, men her kastede Jørn en del point på nogle førerfejl. Det skal siges, at han ikke selv har gået højere end B-klassen, så det er lidt af et spring at gå ud i eliteklassen.
Fin fin lydighed, alt i alt 349,80 point - en flot debut for den nye ekvipage.

På billedet ses Yaqui efter konkurrencen - hun var godt nok træt. Hun var ene hund i elteklassen, så der var nærmest ingen pause meller øvelserne. Hårdt for enhver elitehund, men Yaqui er trods alt 10 år. Men frisk dagen efter :-)


13. marts kredskonkurrence i Jyderup:
I C-klassen deltog Kimie og Fenja til deres første udenbys konkurrence.
En kombination af begges manglende rutine gav en 3. plads med 88,65 point.
Stort set al lydigheden (undtagen lineføring) var rigtig fin, lidt småfejl, men pæne øvelser.
I runderingen blev Fenja meget overrasket over at se en vildfremmed person, så det endte med et 0. Frit søg var også svært for hende, genstanden blev ikke fundet, men hun fik en ok karakter for søget.
Alt i alt en lærerig dag for Kimie, som jeg er helt sikker på er gået i gang med at optimere på øvelserne.
I A-klassen var Fenjas mor, Coco, med sammen med Robert. Coco havde ikke en af sine bedste dage. Et lidt halvdårligt frit søg, mangler en genstand startede dagen. Et udmærket spor, en virkelig dårlig eftersøgning og afsluttet med en fin omgang lydighed, dog med en lille forvekslingskomedie mellem stå og sit gav i alt en 8. plads med 211,30 point.
Jeg selv deltog også i A-klassen med Brownie.
Vi startede på spor som hund nr. 1. Brownie gik over 1. genstand og havde lidt overløb, men alt i alt et godkendt spor. Så gik vi videre til det frie søg, som ikke var specielt flot, men det lykkedes at få alle 3 genstande hjem indenfor tiden.
Videre til lydigheden. Brownie gjorde det fint, hun var i ret godt humør, og det var i sig selv en stor sejr.
Så kørte vi ud i skoven til eftersøgningen, hvor Brownie løb super fint, men desværre ikke fandt den første figurant.
Vi endte med 267,50 point, første oprykning til Eliteklassen og dagens nr. 1.

20. marts kredskonkurrence i Vejle:
Susanne og Calvin deltog i A-klassen, hvor de endte på en 5. plads med 231,25 point.
Calvin var ikke så heldig med sin fører denne dag. Susanne var hårdt ramt af feber og var ikke til megen hjælp, så Calvin måtte nærmest ordne tingene selv. Det er selvfølgelig lidt svært for en hund, men han klarede det nu meget godt. Et næsten fejlfrit frit søg og en super flot eftersøgning med maks. point for det hele. Meen lydighed er ikke nemt at lave uden førerens hjælp. Fx. fremadsendelse med dæk er lidt et problem, når føreren ikke afgiver kommandoen "dæk". Så det var lidt dyrt. På sporet fik de et virkelig dårligt startfelt og der var også problemer ude på sporet med krydsende spor, så det gik ikke ret godt. De kom dog igennem.
Vi afventer revanche til april, så må Susanne godt komme lidt ind i kampen :-)

20. marts landsdækkende konkurrence i Haderslev:
Robert og Coco var taget til Jylland for at se, om de har bedre konkurrencer der. Det viste sig at være tilfældet, så det var penge godt givet ud :-)
Coco lavede denne gang et fint frit søg, en flot eftersøgning dog med berøring af den ene figurant og et rigtig fint spor med alle genstande. Aha tænkte kennelmutter, det ser lovende ud.
Men, men lydighedsøvelserne var jo endnu tilbage. Ingen ståøvelse (igen), halvdårlige apporter og fri ved fod og afsluttende med ingen point i gruppeafdækningen. Det var den sidste øvelse og hvis den var lykkedes havde første oprykning været hjemme. Desværre valgte Coco at følge Robert ud af området - øv, æv
Coco sluttede på en fjerdeplads med 256,30 point. Et flot resultat, men stadig øv!