Sidste nyt

16. maj 2024 blev B-kuldet 11 år.
Der er stadig 5 ældre hundedamer tilbage, som alle er still going strong. Du kan læse en lille historie om dem hver herunder:
Basha (Midori)
Basha / Midori bor i Sverige hos Åsa Jakobsson.
Åsa skriver:
Midori er nu en glad og energisk VIK (Meget Vigtig Kelpietante), som holder orden på sin familie, to cane corsos og to kelpier, med hård pote.
Hun gennemgik sidste forår en stor operation for kræft og blev derefter pensioneret fra konkurrence, men hun følger med til alle konkurrencer som tilskuer.
Midori arbejder gerne som demonstrationshund på kurser, så længe hun selv får lov til at vælge aktiviteterne.
Hun er stadig min faste følgesvend, og hun bliver meget forkælet.   
Baya (Aya)
Basha / Aya bor i Danmark i Havdrup hos Bonnie Einsbor.
Bonnie skriver:
Aya har det rigtig godt og nyder livet i Havdrup med sin familie. 
Hun er stadig meget frisk og ingen tror på, at hun er en ældre dame, der har rundet 11 år. 
Vi træner stadig i DcH Herfølge i Eliteklassen og deltager også i konkurrencer, hvor hun gør det rigtig godt selvom hun er fyldt 11. 
Bea
Bea bor hos Lotta Stenhardt i Sverige.
Lotta skriver:
Bea er frisk og sund. Ingen kan gætte, at hun er fyldt elleve år!

Vi er lige på vej hjem fra Spanien i bil. Vi har købt hus i Spanien og kører dertil med Bea et par gange om året og bliver et par måneder. Hun er fantastisk at rejse med - altid så glad og positiv! Og hun nyder også Spanien.
Vi træner lydighed mest for sjov nu, men hun træner ret meget med narkotika søg. Hun er super dygtig!
Becki
Becki bor hos Morten Ryberg i Køge.
Morten skriver:
Becki har det i dag godt, men vi var ret overbeviste om at vi mistede hende i sidste måned, da hun fik det dårligt og holdt helt op med at spise. 

Et tjek hos dyrlægen efter et par dage viste, at hun havde store lommer med betændelse i livmoderen. 
Det blev hurtigt besluttet at vi ville forsøge os med en medicinsk behandling. 
Den tog hårdt på hende, men efter et par dage begyndte resultaterne stille og roligt at vise sig. 
10 dage senere kunne vi igen genkende vores altid friske og glade hund. Hun leger, slikker, springer og har nærmest fået sin anden ungdom. 
Nu husker vi at sætte ekstra stor pris på hende - for man ved jo godt at tiden efterhånden er knap.
Bingo (Dingo)
Bingo bor på en gård i Sønderjylland efter at have boet hos Catrine Morell.
Den nye ejer skriver:
Dingo er flyttet på en gård i Sønderjylland som ene-hund, og hun har det så godt!
Jeg fjernede en ret stor fedtknude på hendes venstre albue i oktober, men ellers er hun fit for fight, og holder sig bare skide godt!
Dingos nye ejer siger: Dingo er sådan en glad hund. Hun leger hele tiden og er med rundt på ejendommen, hvor end vi går. En helt igennem skøn hund, der nyder livet