Arvelige sygdomme og avl
Arvelige sygdomme
Generelt er den australske kelpie en sund hunderace uden de store arvelige problemer:
Alle hunde kan naturligvis blive syge og der er da også en mindre forekomst af bl.a. de nedenfor nævnte sygdomme.
Jeg forsøger så vidt det overhovedet er muligt at tage højde for ikke at avle på hunde med nogle af disse sygdomme:
Alle avlshunde er undersøgt for hoftedysplasi (HD) og albuedysplasi (AD). Der udover kan de være testet for andre ting, såsom øjensygdomme, hjertesygdomme, ryg- og skulderlidelser samt forskellige DNA test.
Dansk kennel Klubs dyrlæge Helle Friis Proschowsky har skrevet dette vedr. avl og arvelige sygdomme:
Min generelle anbefaling ved sygdomme der er familiært forekommende, men hvor den specifikke arvegang ikke er kortlagt, plejer at være som følger:
1. De syge hunde bør naturligvis ikke bruges i avl
2. Den forældrekombination, som har resulteret i en eller flere syge hvalpe, bør ikke gentages, men forældrene kan godt bruges igen hver for sig. Hvis det er muligt, bør man forhøre sig om forekomsten af den specifikke lidelse i avlspartnerens familie
3. Raske kuldsøskende kan også godt bruges i avl, men med lidt ekstra omhu. Man bør kun trække et enkelt kuld eller to på dem og herefter se tiden an - gerne til afkommet har nået en alder, hvor sygdommen normalt ville være brudt ud. Især for hanhundes vedkommende er det vigtigt at de ikke bare får lov at parre en masse tæver, men at man holder lidt igen. Og ligesom for forældrene - hvis det er muligt skal man forhøre sig om forekomsten af den specifikke lidelse i avlspartnerens familie.
Epilepsi
Krampeanfald hos hunde kan skyldes mange ting. For lavt blodsukker, for lidt kalk i blodet, forskellige betændelsestilstande i kroppen, forgiftning, dårligt hjerte og f.eks. hundesyge er alle ting, der kan fremprovokere krampeanfald. Når alle mulige årsager til kramper er blevet udelukket, stiller man diagnosen epilepsi. Så epilepsi er en udelukkelsesdiagnose – der kan ikke findes en årsag, så derfor må det være epilepsi.
Epilepsi deles ind i to forskellige typer. Den primære epilepsi er den mest almindelige. Det er en arvelig sygdom, der ikke har nogen udefrakommende årsag.
Det sværeste ved denne variant er at stille diagnosen, fordi det tit handler om at udelukke andre sygdomme. Desuden er det – undtagen for nogle ganske få racer – endnu ikke lykkedes at finde den genetiske afvigelse, der kan forklare, hvordan sygdommen nedarves.
Den anden variant kaldes sekundær epilepsi, og den skyldes en udefrakommende årsag. Det kan for eksempel være forgiftning, lever- eller nyresygdomme, blodsukker, en hjernesvulst eller en betændelsestilstand i hjernen.
Hvis man ikke kan finde nogen årsag til symptomerne, kan det være meget vanskeligt at diagnosticere epilepsi.
Jeg har spurgt Dansk Kennel Klubs dyrlæge Helle Friis Proschowsky om til råds vedr. avl og epilepsi og hun har skrevet dette til mig:
Det er svært at give et helt præcist råd (omkring avl), for der kan være flere årsager til epilepsi. På KU/SUND er der gennemført nogle studier af epilepsi hos belgiske hyrdehunde og her fandt man en klar tendens til at epilepsien var familiært forekommende, men det var ikke muligt at udpege en specifik arvegang. Sådan har det også været i mange af de studier der er gennemført på andre racer. Jeg har ikke kunnet finde noget specifikt om epilepsi hos kelpies - andet end at det forekommer. Hvis der ikke kan påvises nogen anden grund til epilepsien hos den aktuelle hund (traumer, tumorer i hjernen etc.) må man gå ud fra at hunden har været genetisk disponeret.
Hjertesygdomme
Der kan forekomme hjertesygdomme hos australsk kelpie. Det drejer det sig dog om meget, meget få hunde, så der er ingen grund til panik. Men der skal selvfølgelig tages hensyn til det i avlsarbejdet, så det ikke bliver et større problem.
Den første undersøgelse, som alle bør få lavet med jævne mellemrum er, at få dyrlægen til at lytte ekstra grundigt på hundens hjerte. Hvis hunden er oppe i årene, vil det ofte være tilstrækkeligt. Hvis en hund på 9-10 år ikke udviser symptomer, som kan opfanges med et stetoskop, så har den nok ikke de store hjerteproblemer.
Ved yngre hunde, der skal bruges i avl, kan det være en god ide at få lavet en ultralydsscanning, som kan afsløre tidlige symptomer.
Der er tale om 2 forskellige hjertesygdomme, MVD og DCM.
MVD står for Mitral Valve Disease, på dansk endokardiose eller kronisk mitralklaps insufficiens. Mitralklapperne sidder mellem hjertets venstre forkammer og venstre hjertekammer. Disse klapper kan blive utætte og noget af det blod der skulle ud til kroppen, kan løbe tilbage i hjertet. På længere sigt vil det give et forstørret hjerte. Symptomerne kan være hoste og unormal træthed.
Dyrlægen kan ved hjælp af stetoskopet høre en susen fra hjertet og hvis sygdommen er længere fremskredet, kan der være vand i lungerne m.m.
Den mest effektive undersøgelse er ultralydsscanning, og denne undersøgelse kan vise evt. problemer, før hunden viser symptomer.
Mange ældre hunde får lidelsen i en eller anden grad, men den er ganske usædvanlig blandt yngre hunde. Hvis hunden har fået MVD som yngre, vil symptomerne ofte vise sig i 5-6 års alderen.
Sygdommen er oftest arvelig.
Sygdommen findes hovedsageligt hos mindre hunde.
De fleste kelpier med hjertesygdom har formentlig MVD.
DCM står for Dilated Cardiomyopathy eller dilateret kardiomyopati. DCM er en sygdom i hjertets muskulatur, der giver dårlig sammentrækning af hjertet og hjertet vil efterhånden blive forstørret. Der kan også opstå utæthed i hjerteklapper og efterhånden vil hunden tabe vægt, få åndenød og hoste.
Dyrlægen kan diagnosticere sygdommen ved stetoskop på samme måde som ved MVD. Og her stilles diagnosen også ved en ultralydsscanning.
Sygdommen viser sig oftest i 4-8 års alderen.
Sygdommen kan være arvelig, men kan også opstå som følge af en infektion eller anden sygdom.
Sygdommen findes hovedsageligt hos større hunde.
Der er diagnosticeret kelpier med DCM, men spørgsmålet er, om det ikke har været en følge af en MVD.
Cerebellar Abiotrophy (CA)
Cerebellum er den del af hjernen, som står for kontrol og koordination af hundens bevægeapparat. Når hvalpen fødes begynder cellerne at degenerere og hunden får svært ved at koordinere sine bevægelser og mister let balancen. Den kan gå stift og også begynde at ryste på hovedet.
Symptomerne begynder ofte at vise sig i 6-12 ugers alder og forværres gradvist. Sygdommern kan optræde i forskellige grader, men da der ingen behandling findes, ender det ofte med aflivning.
CA er en uhyre sjælden sygdom blandt australsk kelpie. Den siges at være en del mere udbredt blandt working kelpie især i Australien.
CA er arvelig, der formodes at være flere gener indblandet og sygdommen er recessiv, det vil sige, at generne skal erhverves fra begge forældre.