Australsk kelpie

Den australske kelpies oprindelse kan føres tilbage til engelske og skotske hyrdehunde, der i første halvdel af 1800-tallet kom til Australien. Ud af disse forskellige typer, de fleste en slags collier, skabtes efterhånden en lokal hyrdehund, som blev en uerstattelig hjælper for fårefarmerne, der ofte havde flokke på flere tusinde dyr. Racen har fået sit navn efter tæven King’s Kelpie, som vandt Australiens første hyrdeprøve i 1872. Hun arbejdede så imponerende, at hun blev berømt over hele Australien. Hendes hvalpe blev efter denne bedrift meget efterspurgte og solgt under navnet "Kelpie Pups", hvilket kom til at blive synonymt med hunde af denne race.
1902 blev den første standard for racen nedskrevet og den beskrev en funktionel, arbejdende hund. Der er ikke ændret meget i standarden siden dengang.
I mange år var der kun tale om én slags kelpier – arbejdende hyrdehunde. Men efterhånden som hundeudstillinger blev mere og mere populære, var der et større antal kelpier, der ikke blev brugt som arbejdende hyrdehunde, men i stedet gjorde karriere i udstillingsringen.
I løbet af 1950-erne og 60-erne blev forskellene på de to linier større og i 1965 dannede en gruppe på syv opdrættere af den ”gamle” type kelpier The Working Kelpie Council (WKC). Formålet med sammenslutningen var at fremme avl og anvendelse af kelpien som arbejdende hyrdehund. I 1967 begyndte WKC at føre sin egen stambog, da man opgav at nå til enighed med kennelklubberne.
I 1976 blev racen endelig splittet helt op i to forskellige linjer.
I 1973 kom de første 2 kelpier til Sverige.
Racen blev næsten fra starten anvendt både til at hyrde og til brugstræning. Men efterhånden skete den samme opdeling af racen, som i Australien.
I 1985 kom den australske kelpie til Danmark og den har været her lige siden. Kelpien er aldrig blevet en antalsmæssigt stor race, men der kommer dog nye hvalpe til hvert år.

        
Rød, sort og chokoladebrun er de mest almindelige farver

Beskrivelse af racen
Australsk kelpie hører under FCI’s gruppe 1, hyrde- og kvæghunde.
En kelpie skal være en smule længere end den er høj med et bredt bryst.
Helhedsindtrykket skal vise en smidig, aktiv hund af høj kvalitet. Den skal være i hård muskelkondition, have stor smidighed i lemmerne og give indtryk af evnen til at arbejde utrætteligt.
Australsk kelpie har en dobbelt pels med en kort og tæt underuld. 
Dækpelsen ligger godt til, og de enkelte hår er lige, hårde og fladtliggende, så pelsen modstår regn. På kroppens underside og bag på benene er pelsen længere og danner ved lårene en mild form for ”bukser”.
Som et gennemsnit skal hårene på kroppen være fra 2 til 3 cm lange.
Ensfarvet sort, rød og chokoladebrun er de mest almindelige farver, mens fawn, og røgblå ikke ses så tit. De tofarvede black and tan og red and tan er også  sjældne.
Kelpien har en skulderhøjde på 46–51 cm for hanner og 43–48 cm for tæver.
Se den fulde standard her:

                                 
Fawn og blå er 2 mere sjældne farver    
Anvendelse og egenskaber
Kelpien anvendes primært som hyrdehund i Australien og dens evner for dette er udprægede. Den anvendes til at hyrde både får og kvæg. Kelpien kan med lethed løbe henover en flok tætpakkede får, hvis det er den korteste vej frem.
Kelpien er særdeles vågen, arbejdsivrig og intelligent, med et venligt og lærevilligt væsen og en næsten uudtømmelig energi. 
Den har naturligt instinkt for at arbejde med får, både i det åbne land og i folden.
Som familiehund er kelpien en utrættelig ven og legekammerat. Den er normalt åben og venlig overfor alle mennesker.
Kelpien behøver ikke hårdt arbejde for at kunne nyde livet, men for at få en harmonisk hund kræver den en del beskæftigelse. Den elsker at løbe og lære nye ting og kan træne utrætteligt.
Kelpien kan anvendes til alle former for hundesport, da den er ret nem at træne.
   
Der findes 2 to-farvede varianter, black and tan og red and tan
Racens popularitet 
I Australien er racen meget udbredt som arbejdende hyrdehund. Den del af racen, som er stambogsført i Australian National Kennel Club (ANKC) er til gengæld meget lille. Racen opfattes simpelthen som en arbejdshund.
Racens andet hovedland er Sverige, hvor kelpien har en pæn udbredelse som sportshund. Kelpier i Sverige bliver brugt som hyrdehunde og til forskellige former for hundesport. 
I Danmark, Finland og Norge er der en lille bestand af kelpier.
I Danmark var racen mere populær sidst i 1990-erne med omkring 35-48 registreringer i Dansk Kennel Klub (DKK) om året. I 2000 tallet ligger registreringerne på ca. 15-30 hvalpe om året. Se registreringstal her
I Danmark er der i øjeblikket 5-6 kenneler, der opdrætter australsk kelpie.
I Danmark har racen ikke sin egen specialklub, som den har i Sverige. Kelpien hører under Klubben for Hyrde- Kvæg- og Gårdhunde (KHKG) sammen med en del andre racer (fra FCI's gruppe 1 og 2), som ikke er talrige nok til at danne deres egen klub.

Den australske kelpie har også talent for at hyrde får

Australsk kelpie - den moderne sportshund
Moderne hundesport dækker mange forskellige programmer og discipliner.
I Sverige anvendes den australske kelpie til mange forskellige typer hundearbejde:
Agility, lydighed, rally, brugshundearbejde, både spor og eftersøgning, redningshunde, hyrdehunde og meget andet. 
I Danmark er racen ikke så udbredt, men kelpierne deltager i forskellige programmer både i DcH og DKK.
Australsk kelpie kan bruges til mange former for hundearbejde.
De klassiske er selvfølgelig DKK lydighed og agility samt DcH's eget program. Men også rally og dogdancing er oplagte muligheder, da kelpien elsker at samarbejde og lære nye øvelser.
Arbejdet som redningshund burde også være som skabt for en kelpie, da den er lille og adræt og kan komme frem rigtig mange steder. Mange kelpier vil også elske færdighedsbanerne, da de kan lide at gå på "gyngende" underlag (som en fåreflok, man løber hen over).

Agility er en god sportsgren for en frisk kelpie :-)