Sidste nyt

Så er vi kommet i gang med hyrdetræningen igen efter omkring ½ års pause.
Robert med Tarrawangas Casey og jeg med Outbacklightnings Beasty Brownie og Auskelp Ned Kelly deler 2 timers træning, så alle 3 hunde kommer ind 2 gange 20 minutter.
Alle 3 hunde viser talent for hyrdning og har en god drift på fårene. De er meget forskellige, så vi laver ikke de samme ting og hundene har hver sine udfordringer.
De er alle 3 meget glade for at arbejde med fårene og det er virkelig sjovt at se, hvordan deres medfødte evner viser sig helt naturligt.