Sidste nyt

4 konkurrencer på 5 uger – det var det korte og hektiske forår for Yaqui og mig.

Enten er man klar eller også er man ikke og vi var så ikke helt klar.

Efter den anden konkurrence tænkte jeg, at der måtte være noget galt med Yaqui, hun var bare tung og langsom i flere øvelser. Så af sted til kiropraktor med hende og det har virkelig hjulpet. Hun var en helt anden hund til de sidste to konkurrencer.
Glad og frisk i både frit søg og lydighed, som begge ikke var den helt store oplevelse ved de to første konkurrencer.
Eftersøgningen var også langt bedre ved de to sidste (i hvert fald løbearbejdet). Desværre ser det ikke ud til, at det er lykkedes for mig at få den døde ordentligt på plads.
Rigtig ærgerligt, for hun har været virkelig dygtig og været præcis og skarp i de andre øvelser. Det er ikke mange point hun har sat til udover den åndssvage døde genstand.
Så sommerens program er klart: eftersøgning med døde genstande og noget med starter og spidser på spor.
Og så bare glæde og fart generelt.