Skip to main content

H-kuldet fylder 1 år

De yngste hvalpe fra kennel Tarrawangas fylder 1 år den 16. september 2024.
Det er det kuld fra Tarrawangas med flest hanner - 5 ud af 6 - og det mest internationale kuld.
Der bor 3 i Danmark Haddock, Hailey og Halfdan/Palle. Der bor 1 i Sverige Hasse/Mezzo og 2 i Holland Heiko og Hugin.
haddock 1aarhailey 1aarhalfdan 1aar

hasse 1aarheiko 1aarhugin 1
Haddock
Haddock er blevet boende her på kennel Tarrawangas, hvor han nyder livet sammen med sin storesøster Passja, de er utrolig glade for hinanden og leger og hygger sig.

Jeg træner med Haddock de fleste dage og selv om det går langsomt, så går det fremad – og det går bedre og bedre (det er ikke Haddocks skyld, at han ikke har trænet mere). Haddock træner i DcH og han træner forskellige lydighedsøvelser, han går spor og finder forsvundne ting.
Haddock har et rigtig godt temperament, han er sød og venlig overfor alle mennesker og hunde – han forventer helt klart at alle også vil hilse på ham.
Haddock har været på udstilling og har fået fine bedømmelser og dommerne har rost ham meget.
Haddock er stadig ikke nogen stor kelpie, men han er begyndt at ligne en hanhund og ikke bare en stor hvalp.


Hailey
Hailey er en glad hund, hun nyder sin hverdag sammen med vores anden hund Mulle og vores katte.

Hailey og Mulle har haft stor glæde af hinanden fra dag et af, og elsker at lege sammen.
Hun har fået øgenavnet pivdyr herhjemme, da hun altid har pivet rigtig meget, især når hun synes at tingene går lidt for langsomt eller er for kedeligt. Jeg træner DcH lydighed med hende på C niveau, og træner med hende næsten hver dag.
Hun har haft nogle udfordringer med at kunne koncentrere sig i nærheden af andre hunde, men som tiden er gået, og jo ældre hun er blevet, har hun gjort store fremskridt.
Hailey bor i nærheden af sin halvsøster Gaia, som hun længe har prøvet at gejle op til leg, men Gaia viste ikke den helt store interesse i starten. Det har heldigvis ændret sig og nu er de blevet rigtig gode legekammerater.
Hailey flytter sig hele tiden i sin udvikling og elsker at træne, især spor er hun blevet rigtig glad for. Hun har været til et spor kursus ved Berit Kristensen, hvor hun fik meget ros og fif til hvordan vi kan forbedre os.
Rent bygningsmæssigt er hun høj, langbenet og meget slank bygget. Hun har haft nogle sjove faser imens hun har vokset, men hun er blevet en meget flot kelpie, som bringer meget glæde herhjemme hos os og en masse gode grin.  

Halfdan / Palle
Halfdan hedder nu Palle og trives i stor stil ved skov og strand. Palle er en skødehund og en tyveprins, for han elsker at sidde på skødet og stjæle alt, hvad der rimer på sko. Skoene er hans eneste uvane.

Han har gået til hundetræning siden starten af 2024 og han går under navnet chokoladeraketten, for han er umanerlig hurtig. For nylig er han rykket op på et hold med lidt ældre hunde og mere disciplin. Vores hundetræner  er virkelig dygtig og forstår heldigvis hunderacers forskellighed. Vi får altid sjove opgaver med hjem.
Siden han var helt lille, har han været med sin mor på job i en psykoterapeutisk klinik, hvor han er blevet fast og trygt inventar for rigtig mange klienter, der har glæde af hans nærvær, når samtalen bliver svær.
Palle er umanerlig nysgerrig, social og meget imødekommende over for alt og alle. Vi er meget imponerede over kepiens intelligens og hvor hurtigt den lærer nyt. Vi havde læst en del om racen forinden, men havde aldrig kunne forberede os på så megen kærlighed, glæde og livfuldhed han har bragt med sig. Vi glæder os til at kunne begynde at løbe sammen med ham i skoven og på stranden.

Hasse / Mezzo
Tarrawangas Hasse (Mezzo) fylder 1 år den 16e september. Hvor er tiden dog blevet af??             

Det er næsten som om, man har glemt, hvad han fandt på af sjov, da han var lille og sød.     
Nu er han bare sød❤ 
Faktisk var det ikke så mange ting, der endte mellem hans tænder. Måske fordi jeg begyndte at træne og beskæftige ham fra første dag med en masse tricks, men også lidt lydighed som højre, venstre, sit, stå, bakke osv.
Mezzo er en klog hund, som lærer hurtigt og en meget intensiv dreng. Han elsker at træne, især agility. Når vi kommer til hallen, hvor vi træner, så kan han ikke komme indenfor hurtigt nok. Han ville nok helst være beskæftiget 24/7.
Hvis han synes, det bliver for kedeligt, så står han nede ved hegnet og gør ”kom nu!!!
Mezzo elsker også at bade i havet. Når vi er på stranden, så er der ingen stopknap og det er en kamp at få ham op af vandet igen.
Mezzo er en rigtig ”udehund” og elsker, når døren er åben og han har frisk luft rundt om næsen.
Mezzo er meget venlig mod alle og vil helst sidde på skødet. Han klatrer op på hvem som helst og han klarer det helt selv uden at man behøver hjælpe til😂
Mezzo og vore Jack Russell tæve Fake kommer rigtig godt ud af det med hinanden selvom hun er 9 år.
Vores kelpie Spezi, som er 7 år vil gerne opdrage Mezzo, det er nok en slags magtkamp mellem hanhundene, men det er ikke noget større problem, for Mezzo giver efter.
Om natten vil Mezzo gerne ligge i sengen. Bliver det for varmt, så flytter han til sin egen pude på gulvet eller direkte på trægulvet.
Vi er så glade for, at vi i andet forsøg endelig fik muligheden for at få en del af Annettes opdræt af så fine og glade hunde.

Heiko
Ja tiden flyver så hurtigt og Heiko har nu været hos os i 9 måneder.

Han har det rigtig godt. Han elsker at være på farten til skoven eller stranden eller på skønne gåture i vores område.
Han elsker at lege med os og endnu mere at lege med andre hunde.
Heiko er meget social og elsker at have selskab.
Heiko er meget sød og er dygtig til at høre efter, men han kan godt være en slyngel en gang imellem.
Vi er meget glade for ham.

Hugin
Et år er gået og hvor er det dog gået hurtigt.

Vores Hugin er blevet en virkelig skøn følgesvend til vores udendørs aktiviteter.
Han er helt tryg i vores autocamper, når vi er på tur og han er meget opmærksom.
Vi har nu gennemført 3 lydighedskurser og et begynder-agilitykursus, og planen er at fortsætte med at udforske, hvad Hugin godt kan lide at lave. Han er meget begejstret for frisbee og måske udvider vi dette (ikke til konkurrence).
Hugin er en rigtig god vandrekammerat for os i bjergene (indtil fårene kommer til syne☺), han er en entusiastisk svømmer, elsker at bruge sin næse.
Han er meget venlig over for mennesker og dyr, har en uudtømmelig energi, men frem for alt er han en dejlig kælen hund.
Kort sagt en fantastisk hund!