Kenneltræf 2025
12.-14.september var der kenneltræf på Tarrawangas.
Liiidt kort varsel på kun 2 måneder - det betød, at der var nogle stykker af de "gamle" som ikke kunne komme, men det blev en rigtig fin weekend alligevel.
12 kelpier var meldt til på de forskellige hold, heraf 3 af de yngste fra I-kuldet. Dejligt at se dem igen og vi havde i hvert fald ikke glemt hinanden :-)
Fredag aften var ren hygge med den berømte (berygtede?) kelpiemutters suppe. Det var en fin aften og kelpiesnakken gik - alt som det plejer, når hundefolk samles.
Lørdag var der træning formiddag og eftermiddag på forskellige hold, som hundeførerne havde valgt hjemmefra. Der var hold på træningspladsen (DcH Herfølge), i skoven og et sporhold på marker i nærheden.
Det var dejligt at se aktiviteten og glæden ved at lave noget med sin hund.
Morgenmad og frokost samlede en del flere mennesker end de 12 hundeførere. Der var instruktører, ægtefæller, tilskuere og en enkelt kommende hvalpekøber, som også fungerede som adfærdskonsulent.
Aftensmaden foregik helt traditionelt - forsinket - men det gik jo alligevel med gode venners hjælp.
Fredag og lørdag havde det været fint hundevejr, men til den fælles sportræning søndag var det begyndt at regne. Lidt ærgerligt, for det er da noget hyggeligere at træne i tørvejr.
De sidste standhaftige sluttede af med frokost hos mig og så kunne vi bare ønske de sidste en god tur hjem efter en rigtig dejlig og hyggelig weekend.
Jeg vil gerne sige tusind tak for hjælpen til alle instruktørerne og til alle, der hjalp med maden og oprydning og alt muligt. Jeg er så glad for, at der er opbakning til arrangementet, for jeg synes det er SÅ skønt at se Tarrawangas kelpierne igen. De er jo trods alt alle vokset op i mine arme :-)


































