Tarrawangas Indy
Tarrawangas Indy bor hos Sofie Tollestrup i Ålborg
Indy 1 år
Indys første år er gået så utrolig stærkt og hvor har vi allerede haft så mange gode oplevelser og minder. Han trives i sin hverdag med vores anden hund, Ivan. De har gået godt i spænd helt fra starten og nyder hinandens selskab. Indy er den sødeste hund og med sin helt egen skøre lille personlighed, som går lige i hjertet på alle han møder. Indy har altid ja-hatten på, om det er en hyggelig gåtur eller på træningsbanen. Han er en fornøjelse at træne med uanset om der står lydighed, spor, nosework eller sjove tricks på programmet, Indy elsker bare at arbejde og få lov til at bruge hovedet. Nu nærmer han sig også den rette alder til at kunne komme med ud og løbe canicross.
Vi glæder os til alle de år vi har foran os, fyldt med oplevelser og hyggelige stunder.
Indy 12 uger gammel
Det går rigtig godt med Indy, han vokser godt og vejer omkring 6,5 kg nu. Han er en frisk og nysgerrig hund. Han har indtil nu været ude i lidt forskellige miljøer, bl.a. strand, skov og by hvilket han har taget i stiv arm.
I Kristihimmelfartsferien tager vi på en lille shelter tur med en enkelt overnatning, hvilket jeg er spændt på hvordan han tager, men han elsker at være udenfor, så jeg håber at han er med på flere af disse, samt vandreture når han på sigt bliver stor nok til det.
Vi startede træning op på hold ugen efter han kom hjem og han er en fornøjelse at arbejde med. Han byder sig til og elsker at bruge sit hoved. Han er en utrættelig lille fyr, som ikke altid er helt enig i at der også skal pauser til. Til august starter vi på hvalpehold ved DCH, hvilket vi også glæder os til.
Udover træning og andre aktiviteter, så elsker han at hygge på sofaen når vi kommer hjem og vil helst ligge helt tæt, og det synes vi jo alle er hyggeligt.
Han var til 12 ugers vaccine og sundhedsundersøgelse i sidste uge og alt var lige som det skulle være.
{gallery}i_kuldet/indy/album{/gallery}











