Ecki

Ecki bor hos Tine Homann i Skjern

tarrawangas ecki fSundhed
Ecki er røntgenfotograferet med flg. resultat:
Hofter (HD): A og A = A
Albuer (AD): 0 og 0 = 0 

Ecki 1 år
Ecki er 14 kg og 49-50 cm ren krudt og kærlighed. Hun er lige blevet enebarn og nyder ALT opmærksomhed. Hendes bedste legekammerat er en Golden han, der er 1 dag ældre end hende.
Hun er blevet et rigtigt badedyr, som trækker for vildt for at komme en tur i vandet.
Hvad træning angår er det lidt blandet. Hun er en knag til spor og felt. Eftersøgning i skov er også blandt favoritterne når hun lige har set figuranterne an. Derimod går det lidt trægt med stuedressur (det kniber med koncentrationen) men det går fremad.
Hun har brug for både mental og fysisk træning dagligt for at trives optimalt.
Hun er simpelthen det dejligste lille væsen man kan tænke sig. Kærlig og mild.
Jeg er SÅ glad for at hun er min.
Ecki - 4 måneder gammel
Her går det rigtig godt med træningen. Ecki er en dejlig træningsmakker.Vi klikker træner. Vi træner lige nu Balje, platform, target til fremadsendelse, stå,sit dæk og lineføring. Igår prøvede hun løbemønsteret til skovrundering, dog på plan græs. Det var noget hun kunne li. Vi går også en del spor.
Her hjemme er der lidt udfordringer. Hun pelser alt. hunde pude, hundekurv, tæpper og puder. Hun har lidt svært med bare at være i ro inden døre. Men dejlig det er hun.
Jeg har ikke så mange billeder af hende andet end når hun sover. Jeg kan ikke nå at tage nogen når hun er vågen :)

En lille hilsen fra Ecki - 13 uger gammel

Lørdag d. 28 september kom et par damer og besøgte os. Troede jeg. Det viste sig at jeg skulle med dem ud at køre. Jeg blev noget overrasket da jeg vågnede og var i Jylland. Nærmere bestemt Skjern. Jeg skulle åbenbart bo hos den ene af dem.
Jeg mødte min nye “søster”. Hun er en skrap Sheltie på 10 år. Hun er meget sjov at drille. Der er også en stor kat der gider at bøvle med mig. Han er ikke vild med at jeg bider ham i ørerne.
Jeg oplever en masse sjove ting. Jeg har været i skoven og ved Vesterhavet. Ved fjorden og på rideskolen. Det er godt nok nogle store tunge dyr de det heste.
Nu er vi begyndt at træne. Det er sjovt. Det bedste er at gå spor. Bare gå og spise. Jeg har fundet ud af at jeg kan få godbidder for at lægge mig, sætte min pote på et låg og sætte snuden på “mors” hånd. Jeg får også godbidder for at ligge stille på et tæppe på træningspladsen, det er svært. Hvis jeg skynder mig at komme når “mor” kalder får jeg pate. Lækkert så det gør jeg hver gang.
Nu er jeg næsten 13 uger gammel og vejer hele 6,8 kg. Dyrlægen sagde jeg var en dejlig fin hund. Det vidste jeg nu godt.
Vovlig hilsen Ecki

E-kuldet