Don

PA-SCHACKS NANOK / DON

2. hund: schæferhund, han
2.6.1983 - 10.8.1993

I 1983 fik jeg min anden hund, schæferhunden Pa-Schacks Nanok, i daglig tale kaldet Don. Jeg tog toget til Grenå og færgen til Hundested med 4.000 kroner i lommen. På havnen i Hundested stod opdrætteren med en hvalp i favnen, vi udvekslede papirer og penge og så tog jeg færgen tilbage til Jylland med den skønneste lille schæferhvalp.
Don var en fantastisk arbejdsglad, kæmpestor schæferhan med et dejligt væsen, som skulle vise sig at kunne opfylde alle mine drømme om succes ved konkurrencer.
Jeg startede i B-klassen med ham i 1984 og inden han var 1 år gammel, havde vi sikret os oprykning til A-klassen. Det var skønt at arbejde med Don for alle de ting, jeg havde kæmpet med med Sniff kunne lade sig gøre med ham. Ved DM samme år havde vi dog det uheld at lige nøjagtig vores spor startede midt i et traktorspor – noget der kan slå de fleste B-hunde af pinden – og således også for Don. Så her gik det absolut ikke, som jeg havde håbet.
I 1985 var jeg med på Vandelkursus med Don i A-klassen og her fik vi et afgørende skub fremad og jeg fik for alvor øjnene op for Dons kapacitet som arbejdshund. Jeg fandt også ud af, at når han blev presset lidt, så kunne han virkelig yde noget. Jeg tror, at min træner det år, Allan Iversen, var lidt træt af, at Don ikke kunne køres træt, så vi fik lov til at lave en rundering, der var mindst 3 gange så lang som de andres og da marken var slut og Don derfor ikke kunne presses mere, måtte Allan modvilligt indrømme, at det da var nogenlunde.
Året sluttede med et hattrick – Jysk Mester, Landsvinder og vinder af Efterårskonkurrencen i Svendborg (EK). Det var de konkurrencer, der dengang overskred kredsgrænserne for en A-hund.
Samme år bestod Don både IPO-prøver og BHP-prøver. Jeg trænede med ham i Schæferklubben i Silkeborg, dengang en klub med nogle meget dygtige figuranter. I 1986 var Don startet på den planlagte karriere indenfor IPO, han vandt DKK’s IPO DM og deltog ved EM i Tjekkoslovakiet samme år. Et meget specielt EM, det var jo i gamle dage før jerntæppet faldt og man havde åbenbart besluttet, at de tjekkiske hunde var de dygtigste – og det var de! Ud af de 12 første var de 11 tjekker! Det var helt umuligt for andre at få gode karakterer – det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at lave gode karakterer i alle 3 grupper. Don fik gode point i gruppe C, men det var kun fordi han ikke havde fået ret mange point i A og B.
Don var i det hele taget rigtig dygtig til forsvarsarbejdet, men desværre blev hans karriere indenfor IPO/BHP ikke ret lang. Hans ikke alt for fantastiske bygning satte en stopper for det voldsomme figurantarbejde, da han fik spondylose i ryggen. Han blev opereret og fortsatte som Elitehund i mange år og han var faktisk i stand til kortvarigt at vende tilbage til IPO i 1990, da IPO-VM blev afholdt i Danmark.
Don udviklede sig til at være en utrolig god og rolig hanhund (altså når det ikke drejede sig om træning). Han var stort set aldrig oppe at slås, det behøvede han slet ikke. Når han gik ind på træningspladsen, så var der sommetider en ung hanhund, der stak af og kom løbende for at spille smart. Men de vendte alle om, når de kom tæt nok på og det uden at Don gjorde andet end at se på dem. Så var de godt klar over, at her skulle man ikke starte et slagsmål.
I træningen derimod var Don en top motiveret og vild hund, hvilket betød, at han mange gange tog magten fra mig i stuedressuren og fløj rundt under hyl og skrig og tyggede og lavede en del dumme fejl. Jeg har tabt mange Danmarksmesterskaber på den konto!
Heldigvis var jeg ikke røget med på bølgen med boldmotivation, som startede i netop de år, da Don var ung. Jeg havde kørt mit lidt eget system med en del mere lydighed end der blev brugt i starten. Og tak for det, for ellers var det da løbet helt af sporet.
I alt 6 år deltog Don i den landsdækkende Eliteturnering og han blev placeret mellem de 3 bedste i alle 6 år og vandt 2 af gangene.
Don gik på pension i 1993 og i han blev aflivet samme år, 10 år gammel, da han fik en mavedrejning.